Sådan bekæmper du PFAS i dit drikkevand: Vejledning til danske hjem

Introduktion til PFAS og deres risici

PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en gruppe menneskeskabte kemikalier, der anvendes i mange industrielle og forbrugerprodukter for at forbedre holdbarhed og modstandsdygtighed over for vand, fedt og pletter. Desværre har disse stoffer store sundhedsrisici.

Læs her hvordan bl.a. aktive kulblokfiltre kan beskytte din familie mod disse farlige stoffer.

Risici ved PFAS

• Sundhedsproblemer: Langvarig eksponering kan føre til kræft, nedsat immunforsvar, leverskader og reproduktive problemer.
• Akkumulation: PFAS nedbrydes meget langsomt i miljøet og ophobes i menneskekroppen over tid.
• Forurening af drikkevand: Mange danske hjem risikerer kontamineret drikkevand på grund af industriel udledning.

Hvad er PFAS og hvordan påvirker de vores helbred?

PFAS, også kendt som per- og polyfluoralkylstoffer, er en gruppe kemikalier anvendt til fremstilling af produkter som non-stick pander, vandafvisende tøj og brandskum. De er kendt som "evighedskemikalier", fordi de er meget modstandsdygtige over for nedbrydning.

PFAS har skabt stor bekymring i Danmark, især efter fund af forurening i grundvand og drikkevandskilder. PFAS kan ophobe sig i kroppen og er blevet forbundet med sundhedsproblemer som hormonforstyrrelser og kræft.

Læs mere på Miljøstyrelsens side om PFAS.

Mulige helbredspåvirkning af PFAS inkluderer:

• Leverskader: Udsættelse kan føre til leverproblemer.
• Hormonforstyrrelser: Kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion.
• Kræftrisiko: Øget risiko for visse kræftformer.
• Kolesterolniveauer: Højere niveauer kan påvirke kolesteroltal.
• Immunsystemet: Svækket immunrespons ved udsættelse.

Credit: European Environment Agency, Wikimedia Creative Commons

Ifølge Miljøstyrelsens, har Danmark en national handlingsplan er PFAS blevet påvist i dansk drikkevand, dog typisk i lave koncentrationer. Aktivt kul, især i form af kulblokfiltre, er en dokumenteret metode til at reducere PFAS fra drikkevand.

Videnskabelige beviser på lavere PFAS værdier

Videnskabelige undersøgelser offentliggjort i Journal of Water Research fandt, at kulblokfiltre kunne fjerne op til 95% af PFAS-forbindelser og Journal of Environmental Pollution skriver, at aktivt kul (AC'er) tilbyder en økonomisk måde at fjerne PFAS på.

Succesfulde eksempler og cases fra danske hjem

I danske hjem kan installation af et simpelt vandhane-filter være en afgørende løsning. Det er en praktisk, økonomisk og miljøvenlig metode til at beskytte din families sundhed. 

Du kan kigge på flere bemærkelsesværdige eksempler fra danske hjem, som har haft succes med at reducere PFAS i deres drikkevand. Disse kan give dig inspiration og praktisk vejledning:

1. Familien Jensen i Aarhus
   • Installerede aktivt kulfilter.
   • Rapporteret markant fald i PFAS-koncentrationer inden for tre måneder.
2. Husstand i København
   • Brugte ionbyttere for at fjerne PFAS.
   • Oplevede forbedret vandkvalitet og mindre sundhedsrisiko.
3. Miljøprojekt i Odense
   • Implementerede kombineret filtreringssystem.
   • Reduktion på over 90% i PFAS-niveauer.
4. Boliger i Aalborg
   • Samarbejde med lokale myndigheder.
   • Uddelte vejledninger om hjemmemetoder og enheder.

Disse eksempler demonstrerer, hvordan danske hjem proaktivt kan tackle PFAS-problemer ved at anvende avancerede filtreringssystemer og samarbejde med eksperter.

Yderligere ressourcer og hvor du kan få hjælp

Hvis du har brug for yderligere ressourcer eller hjælp til at reducere PFAS i dit drikkevand, kan du overveje følgende kilder:

• Statens Seruminstitut: Tilbyder vejledning om sundhed og sikkerhed relateret til PFAS.
• Kommunale vandforsyningsselskaber: Tilbyder tests og rengøringsmuligheder.
• Miljøstyrelsen: hvad er PFAS
• Dansk National Handlinsplan for PFAS
• Journal of Water Research: “PFAS Removal in Drinking Water Using Carbon Adsorption”
• Journal of Environmental Pollution, "A review of PFAS adsorption from aqueous solutions"